BEK 7/2019 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser
BEK 7/2019 Art. 13
Organisation og ansvarsfordeling
Firmapensionskassen skal være indrettet således, at der er betryggende funktionsadskillelse.
Stk. 2. Der skal være funktionsadskillelse på området for forsikringsmæssige risici. Dette indebærer, at medarbejdere, der er involveret i optagelse af medlemmer, ikke må 1) varetage eller udføre skadesbehandling, 2) varetage eller udføre pensionsmæssige udbetalinger, eller 3) have ansvar for udarbejdelse af rapportering.
Stk. 3. Funktionsadskillelse på investeringsområdet indebærer, at medarbejdere, der er involveret i indgåelse af handler og risikotagning, ikke må 1) varetage eller udføre handlernes afvikling, 2) varetage interne kontroller, 3) have ansvar for værdiansættelse og opgørelse af resultater og risici, eller 4) have ansvar for udarbejdelse af rapportering.