Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1746/2018 · Bekendtgørelse om revisionsinstruks for revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2018 til regionernes sygehusvæsen mv. samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

BEK 1746/2018 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Revisor efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året, om regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af edb-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende tilrettelagt. Revisionen udføres som udgangspunkt som systemrevision, suppleret med substansrevision efter behov.

Stk. 2. Revisor skal løbende efterprøve, om mulighederne for at foretage elektronisk kontrol på oplysninger er udnyttet. For at sikre, at der ikke udbetales uretmæssigt tilskud fra staten eller opkræves uretmæssig betaling fra kommuner med betalingsmellemværende, skal revisor i den forbindelse påse, at der sker sammenholdelse af oplysninger fra relevante registre, der anvendes til dokumentation af aktiviteten, herunder opfyldelse af krav ifølge Sundhedsdatastyrelsens ”Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2018”.

Stk. 3. Revisor skal efter anmodning medvirke til oplysning og besvarelse af forespørgsler fra Sundheds- og Ældreministeriet eller kommuner med betalingsmellemværende med regionen.

Stk. 4. Revisionen skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige og kommunale myndigheder.