BEK 1499/2018 · Bekendtgørelse om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen
BEK 1499/2018 Art. 4
Hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen til alle valg, landsdækkende folkeafstemninger og bindende kommunale folkeafstemninger
På hvert afstemningssted skal mindst ét stemmerum være forsynet med en ikke-håndholdt LED-lampe, hvis lysstyrke og lysfarve kan reguleres af vælgeren. Vælgeren skal kunne ændre LED-lampens placering, således at lysudfaldet kan tilpasses efter vælgerens behov.
Stk. 2. En LED-lampe, jf. stk. 1, skal endvidere stilles til rådighed på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.