BEK 1489/2018 Art. 16
Anden aktørs manglende betaling
Hvis uddannelsesinstitutionen ikke har modtaget anden aktørs betaling for uddannelsesforløbet inden for 2 uger fra afsendelsen af det i § 15, stk. 1, nævnte brev, skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt orientere den kommune, der har modtaget kopi af brevet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 2. Den kommune, som har inddraget anden aktør i beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende den berørte uddannelsessøgende, skal hurtigst muligt betale det manglende beløb til uddannelsesinstitutionen. Der beregnes ikke renter af beløbet. Kommunen overtager uddannelsesinstitutionens krav mod aktøren vedrørende uddannelsesforløbet.