Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1415/2018 · Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.

BEK 1415/2018 Art. 20

Kloakområdet

In KraftAmtlicher Text

Medarbejdere hos en autoriseret kloakmestervirksomhed, der i den fagligt ansvarliges fravær kan varetage dennes funktioner ved selve arbejdernes udførelse, jf. § 10, stk. 3, i bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, skal enten have 1) uddannelsesbevis fra AMU-systemet som kloakrørlægger, 2) kursusbevis fra AMU-systemets uddannelse af anlægsarbejdere ved kloakering trin 1 og 2, 3) bestået kloakmesterprøvens praktiske del, 4) svendebrev som struktør, 5) svendebrev som brolægger eller 6) gennemført kurser med minimum samme indhold som i uddannelsen som kloakrørlægger.

Stk. 2. Når det arbejde, der udføres i den fagligt ansvarliges fravær, alene omfatter installation eller reparation af rottebekæmpende udstyr, kan den fagligt ansvarliges funktioner varetages af en medarbejder, der har en R1-autorisation til forebyggelse og bekæmpelse af rotter i henhold til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.