Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1401/2018 · Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler

BEK 1401/2018 Art. 8

Tekniske krav

In KraftAmtlicher Text

En gyllebeholder, der anvendes til opsamling af plantebeskyttelsesmiddelholdige rester, skal opfylde kravene i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. og bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, samt de yderligere krav, som måtte være fastsat for indretning og drift af beholderen i en godkendelse efter lov om miljøbeskyttelse eller i en godkendelse eller tilladelse efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Stk. 2 . Andre beholdere end de i stk. 1 nævnte kan benyttes til opsamling af plantebeskyttelsesmiddelholdige rester, hvis de opfylder følgende krav: 1) Beholderen skal være tæt og egnet til opsamling af de plantebeskyttelsesmidler, der benyttes på udbringningsvirksomheden. 2) Beholderen må kun bruges til opsamling af vaskevand og rester af plantebeskyttelsesmidler. 3) Beholderen skal være opstillet på et areal, der er indrettet med tæt bund og opkant, eller lignende teknisk foranstaltning, der sikrer opsamling af vaskevand mv. Arealet skal være indrettet, så regnvand ikke kan flyde til arealet, og arealet skal kunne opsamle beholderens indhold. 4) Beholderen skal være forsynet med en tydelig angivelse af, at den indeholder rester af plantebeskyttelsesmidler.

Stk. 3 . Arealet under en beholder, der er indrettet med opkant, jf. stk. 2, nr. 3, skal regelmæssigt tømmes for regnvand. Efter kraftig regn skal arealet tømmes senest 24 timer efter regnens ophør. Opsamlet regnvand skal anbringes i beholderen.