BEK 1354/2018 · Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder
BEK 1354/2018 Art. 21
Afvikling
Afviklingsplanen skal indeholde oplysning om, hvor mange boliger der skal sælges til private, herunder om eventuelle nødvendige ombygninger før salget. Desuden skal planen indeholde oplysninger om, hvor mange boliger der skal nedrives som led i afviklingen. Planen skal desuden indeholde en tidsplan for de enkelte afviklingsskridt.
Stk. 2. Afviklingsplanen skal indeholde oplysning om hvordan de planlagte tiltag forventes finansieret.
Stk. 3. Hvis der som følge af de planlagte tiltag, jf. stk. 1, skal foretages ændringer i områdets plangrundlag, skal tidsplanen herfor ligeledes fremgå af afviklingsplanen.