BEK 1354/2018 · Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder
BEK 1354/2018 Art. 17
Afvikling
Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter en konkret vurdering påbyde en almen boligorganisation at afvikle afdelinger beliggende i områder omfattet af § 1, stk. 1. Hvis et sådant område omfatter afdelinger hørende under flere forskellige boligorganisationer, gives påbud til hver af organisationerne. Ministeren kan dog efter en konkret vurdering beslutte alene at meddele enkelte af de pågældende boligorganisationer påbud om afvikling.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan kun påbyde afvikling af boligafdelinger, når 1) boligorganisationen eller kommunalbestyrelsen ikke rettidigt har indsendt en udviklingsplan, jf. § 9, stk. 3, eller § 10, stk. 2, 2) ministeren ikke kan godkende udviklingsplanen eller 3) udviklingsplanen ikke gennemføres i overensstemmelse med tidsplanen.