BEK 1347/2018 · Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmaskinist
BEK 1347/2018 Art. 1
Uddannelsens formål, videngrundlag og varighed
Formålet med skibsmaskinistuddannelsen er at kvalificere eleven til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne indgå i besætningen på ledelsesniveau i skibe med en fremdrivningseffekt på under 3000 kW.
Stk. 2. Uddannelsen til skibsmaskinist skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW–konventionen), kapitel III/3 og III/6.
Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 4. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3.
Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav.