Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1325/2018 · Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer, der yder hjælp efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86

BEK 1325/2018 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Børneattesten skal indhentes, inden personen enten ansættes eller beskæftiges, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til arbejdspladsen skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet arbejdspladsen i mere end 3 måneder og indenfor dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 1 uges varighed som led i udførelsen af dennes opgaver har haft direkte kontakt med børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet arbejdspladsen.

Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i § 1, hvis vedkommende umiddelbart overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme ansættelsesområde.