BEK 1319/2018 Art. 5
Uddannelse m.v. af personer, der er ansvarlige for driften af minkfarme
Uddannelse eller efteruddannelse, jf. §§ 3 og 4, skal afholdes af en dyrlæge, eller anden person med relevant naturvidenskabelig kandidatuddannelse med indsigt i husdyrbrug, eller anden person, der er tilknyttet en landbrugsskole, en brancheforening eller lignende som underviser i husdyrbrug.
Stk. 2. Den praktiske del af uddannelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, kan dog forestås af en person, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm med obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale, og som har gennemført uddannelsen, jf. § 3.
Stk. 3. Den, der forestår uddannelse eller efteruddannelse , jf. stk. 1 og 2, udsteder og underskriver et bevis for gennemførelse af uddannelse eller efteruddannelse . Beviset udstedes på formular, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.fvst.dk under Selvbetjening/Blanketter).
Stk. 4. Den der forestår uddannelse eller efteruddannelse, jf. stk. 1 og 2, opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, samt kopi af udstedte beviser i 5 år efter uddannelse eller efteruddannelse er gennemført.
Stk. 5. Dokumentation for gennemførelse af uddannelse eller efteruddannelse , jf. §§ 3 og 4, skal, af den, til hvem det er udstedt, på forlangende forevises for kontrolmyndigheden.