Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1302/2018 · Bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

BEK 1302/2018 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Fysiske personer modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema med de undtagelser, som følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis de for indkomståret forventes at skulle give Skatteforvaltningen oplysninger om 1) selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog § 2, 2) indkomst fra udlandet, jf. dog § 3, 3) ejendom i udlandet, jf. dog § 3, 4) indkomster, der helt eller delvist er fritaget for indeholdelse af dansk skat, medmindre fritagelsen angår indeholdelse i dansk pension, eller 5) indkomster, der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler.

Stk. 3. Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema, hvis 1) de har været både fuldt og begrænset skattepligtige i løbet af indkomståret, 2) de er fuldt skattepligtige her til landet og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, 3) de anvender forskudt indkomstår, 4) de er omfattet af skattekontrollovens § 8, stk. 2, eller 5) de anmoder Skatteforvaltningen om at få tilsendt et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. skattekontrollovens § 8, stk. 3.