BEK 1169/2018 · Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser
BEK 1169/2018 Art. 20
Praktisk pædagogikum og egenundervisning
Institutionen påbegynder udarbejdelsen af en uddannelsesplan umiddelbart efter ansættelsen. Uddannelsesplanen er et fremadrettet planlægningsværktøj, der bl.a. beskriver hovedindhold og særlige fokuspunkter i pædagogikumkandidatens uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen indeholder desuden en oversigt over kandidatens aktiviteter i pædagogikumforløbet, herunder over kandidatens praktikperioder i vejlederes klasser/hold, undervisning og vejledning i egne klasser/hold, kurser og deltagelse i andre pædagogiske aktiviteter på institutionen samt deltagelse i kurser som led i teoretisk pædagogikum.
Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse for pædagogikumkandidater, der i medfør af § 3, stk. 3, først påbegynder pædagogikum på et senere tidspunkt. I dette tilfælde angives en plan for forventet start- og sluttidspunkt for pædagogikumforløbet.