Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1169/2018 · Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

BEK 1169/2018 Art. 2

Uddannelsens formål og struktur

In KraftAmtlicher Text

Målene med teoretisk og praktisk pædagogikum er, at pædagogikumkandidaten opnår pædagogisk kompetence, herunder: 1) Undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at a) planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen med inddragelse af læremidler, herunder digitale, og med inddragelse af udadrettede aktiviteter, b) formidle, bearbejde og perspektivere sine fags problemstillinger skriftligt og mundtligt for elever og kursister (herefter elever), kolleger og institutionens samarbejdspartnere, c) anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer ud fra reflekterede metodevalg, d) indkredse de forskellige elevtypers faglige og sociale forudsætninger og deres forventninger til undervisningen, e) understøtte elevernes forskellige læringsstrategier, f) inddrage eleverne systematisk og på varierende måder i evalueringen af undervisningen og af deres faglige udbytte af undervisningen samt forberede dem på forskellige evaluerings- og prøveformer, herunder løbende evaluering, g) indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser med elever og med andre lærere og ledere, h) samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag og på tværs af fagene, og i) se sine fag i sammenhæng med uddannelsens formål og institutionens samlede opgaveløsning. 2) Viden om de gymnasiale uddannelser, deres forskellige profiler og deres organisationsformer, herunder om a) regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på institutioner for gymnasiale uddannelser og b) faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til institutionens samlede aktiviteter og organisering. 3) Viden om teoretisk pædagogik (fagdidaktik og almendidaktik), herunder a) evne til at foretage reflekterede pædagogiske og didaktiske valg b) evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser, c) indsigt i, hvordan fagdidaktik og almendidaktik bidrager til udviklingen af elevernes viden, kundskaber og kompetencer, herunder digitale kompetencer, og d) indsigt i didaktiske muligheder, herunder digitale, i egne fag og i fagligt samspil. 4) Indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund, herunder a) betydningen af at udvikle elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet, b) den uformelle læring uden for institutionen og c) samarbejdsmuligheder og kommunikationskanaler i forhold til eksterne institutioner og organisationer samt det lokale erhvervsliv.