BEK 1092/2018 Art. 13
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som bygningsmyndighed
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udstede påbud, når 1) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, medmindre det er af underordnet betydning, 2) Metroselskabet I/S påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 3) Metroselskabet I/S gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller 4) Metroselskabet I/S tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse.
Stk. 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udstede påbud om standsning af et byggearbejde, der er påbegyndt uden fornøden tilladelse.