BEK 1088/2018 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2018
BEK 1088/2018 Art. 9
Tilsagn om tilskud
I forbindelse med tilsagn om tilskud fastsætter Energistyrelsen et tilskudsgrundlag i form af et godkendt budget for projektet, herunder en frist for hvornår projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 2. Energistyrelsen kan nedsætte det ansøgte tilskudsgrundlag, bl.a. hvis: 1) de oplyste omkostninger vurderes for højt ansat, 2) der i budgettet for projektet er medtaget følgearbejder af urimeligt stort omfang, 3) de oplyste omkostninger skønnes at omfatte arbejder uden betydning for projektet, 4) der ikke er modregnet opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende, eller 5) der er medtaget omkostninger, hvortil der ikke kan ydes tilskud.
Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter i tilsagnet en tilskudsprocent, der er forholdet mellem tilsagnet om tilskud og det godkendte ansøgningsbudget.
Stk. 4. Tilsagn om tilskud meddeles for et maksimalt tilskudsbeløb, dog således at udbetaling af tilskud, herunder eventuel rateudbetaling, ikke kan overstige den fastsatte tilskudsprocent.
Stk. 5. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for tilsagn om tilskud.