BEK 1088/2018 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2018
BEK 1088/2018 Art. 14
Udbetaling af tilskud
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger. Regnskabet skal være underskrevet af den partner, der ejer den infrastruktur, der er etableret i projektet, og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene.
Stk. 2. Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., skal regnskabet vedlægges kopi af regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 15, samt en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning.
Stk. 3. Udgør tilskudsbeløbet 500.000 kr. eller derover, skal regnskabet vedlægges en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning samt revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen.
Stk. 4. Udgør tilskudsbeløbet 500.000 kr. eller derover, skal oplysningerne i ansøgningen om udbetaling og regnskaberne bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor, eller regnskabet vedlægges en revisorerklæring.