BEK 1013/2018 Art. 7
Prøver og bedømmelse
For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).
Stk. 2. Hvert modul afsluttes med en bedømmelse. Regler herom fastsættes i studieordningen.
Stk. 3. Mindst 1/3 af masteruddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved bedømmelser med ekstern censur, dvs. med censorer, som er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Disse bedømmelser skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afgangsprojektet.