Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 979/2018 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Tvangsbehandlingsnævnet

BEK 979/2018 Art. 8

Afholdelse af møder m.v.

In KraftAmtlicher Text

Ved afgørelsen af en sag sammensættes Tvangsbehandlingsnævnet af 1) formanden eller dennes stedfortræder, 2) et medlem enten fra Danske Patienter eller Danske Handicaporganisationer, jf. stk. 4, og 3) et medlem fra enten Lægeforeningen eller Tandlægeforeningen, jf. stk. 5.

Stk. 2. Formanden eller dennes stedfortræder beslutter, hvilke beskikkede medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Formanden kan bemyndige sekretariatet til at varetage formandens opgaver efter stk. 2.

Stk. 4. Beskikkede medlemmer fra Danske Patienter eller Danske Handicaporganisationer, jf. § 16 b, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, deltager i nævnet på skift afhængigt af patientens karakteristika og årsag til funktionsnedsættelse.

Stk. 5. Ved behandlingen af sager, der vedrører beslutninger, der er truffet af en læge, medvirker et medlem beskikket efter indstilling fra Lægeforeningen, og ved behandlingen af sager, der vedrører beslutninger truffet af en tandlæge, medvirker et medlem beskikket efter indstilling fra Tandlægeforeningen, jf. § 16 b, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.