BEK 966/2018 · Bekendtgørelse om infektionshygiejne og forbrugerinformation på tatoveringssteder
BEK 966/2018 Art. 12
Tatovering på ikke-faste lokaliteter
Ved udførelse af tatovering på tatoveringssteder med ikke-faste lokaliteter finder § 3, stk. 2, nr. 1-3, og § 5, ikke anvendelse, dog gælder at: 1) der skal være adgang til håndvask, der ikke er i nærheden af toiletter, og som er indenfor en rækkevidde af 25 meter fra hver tatoveringsstation, 2) der skal være nem adgang til håndsæbe, hånddesinfektionsmiddel og engangspapirhåndklæder og 3) uåbnet tatoveringsblæk og sterilt og rent tatoveringsudstyr skal opbevares i lukket opbevaring.