Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 940/2018 · Bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger

BEK 940/2018 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Den supplerende veterinærfaglige vurdering, jf. § 3, skal foretages af en dyrlæge, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af dyrlæger til at foretage supplerende veterinærfaglige vurderinger med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger. Den supplerende veterinærfaglige vurdering kan ikke foretages af besætningsdyrlægen, dennes stedfortræder eller andre dyrlæger, som har fælles økonomiske interesser med besætningsdyrlægen. Fødevarestyrelsen offentliggør en liste over godkendte dyrlæger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Den supplerende veterinærfaglige vurdering, jf. § 3, skal afspejles i en skriftlig handlingsplan, der anviser konkrete tiltag til nedbringelse af antibiotikaforbruget i besætningen og bl.a. omfatter de elementer, som fremgår af bilag 1.

Stk. 3. Handlingsplanen med dyrlægens underskrift skal foreligge i besætningen senest 10 dage efter den supplerende veterinærfaglige vurdering.

Stk. 4. Den ansvarlige for besætningen skal opbevare handlingsplanen i 2 år og skal på forlangende umiddelbart forevise og udlevere handlingsplanen til Fødevarestyrelsen.