BEK 925/2018 Art. 11
Opgørelsen af det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2019
Merudgiftsbehovet for 2019 beregnes som forskellen mellem grundtilskuddet for 2019 og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Stk. 2. Merudgiftsbehovet fordeles på kommuner i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse (ledige og aktiverede) i 2017 opgjort i fuldtidspersoner ifølge opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings målesystem Jobindsats.dk.