BEK 833/2018 Art. 8
Beredskab
Arbejdstilsynet videresender den eksterne beredskabsplan, der er udarbejdet efter §§ 6 og 7 til Miljøstyrelsen, som udarbejder en samlet ekstern beredskabsplan og videresender denne til Europa-Kommissionen, samt til andre medlemsstater i EU og tredjelande, der kan blive berørt af en større ulykke, jf. bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme.
Stk. 2. Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet offentliggør den samlede eksterne beredskabsplan efter stk. 1 på deres respektive hjemmesider.
Stk. 3. I forbindelse med offentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, jf. stk. 2, sikres det, at de offentliggjorte oplysninger ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for anlæg og disses drift og ikke skader statslige økonomiske interesser eller den personlige sikkerhed og trivsel for myndighedsansatte. Med henblik herpå kan der udelades oplysninger ved offentliggørelsen af planen.