Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 833/2018 · Bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 833/2018 Art. 4

Beredskab

In KraftAmtlicher Text

Hvis personer, der arbejder på anlæg, indkvarteres på fartøjer eller andre anlæg, jf. § 1, stk. 1 og 2, der befinder sig inden for anlæggets sikkerhedszone, skal den interne beredskabsplan også omfatte disse personer, mens de opholder sig på fartøjet eller anlægget.

Stk. 2. Den interne beredskabsplan skal, for så vidt angår de personer, der er nævnt i stk. 1, være samordnet med fartøjets eller anlæggets egen beredskabsplan.

Stk. 3. For andre anlæg og fartøjer end dem, der er nævnt i stk. 1, og som befinder sig inden for anlæggets sikkerhedszone, skal den interne beredskabsplan være samordnet med disse anlægs eller fartøjets egen beredskabsplan.

Stk. 4. Den interne beredskabsplan skal indeholde bestemmelser om anvendelse af hjælpefartøjer, jf. § 31, stk. 2, og helikoptere samt kriterier for disses kapacitet.

Stk. 5. Det skal fremgå af den interne beredskabsplan, hvor hurtigt hjælpefartøjerne og helikopterne, der er nævnt i stk. 4, skal kunne sættes ind.

Stk. 6. Hvis der i områder på et anlæg kan forekomme svovlbrinte (H 2 S) eller andre farlige stoffer og materialer, skal den interne beredskabsplan omfatte en procedure for imødegåelse af faren med beskrivelse af det disponible udstyr og de nødvendige foranstaltninger.

Stk. 7. Den interne beredskabsplan skal indeholde procedurer for beskyttelse mod eksplosionsfare med en beskrivelse af det nødvendige udstyr og de nødvendige foranstaltninger.

Stk. 8. Kun personer, hvis arbejde gør det nødvendigt, og som har den fornødne uddannelse efter § 20, har adgang til de områder, der er nævnt i stk. 6. Disse ansatte skal forsynes med passende personlige værnemidler.

Stk. 9. Det skal fremgå af den interne beredskabsplan, hvilke personer der har adgang til de områder, der er nævnt i stk. 6.

Stk. 10. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at det af den interne beredskabsplan fremgår, at flugt, kontrolleret evakuering og redning til et sikkert sted og foranstaltninger, som skal hindre en nødsituation i at eskalere og mindske dets indvirkning på miljøet, er integreret på en logisk og systematisk måde, som tager højde for de sandsynlige nødsituationer, de skal udføres under.