BEK 816/2018 · Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
BEK 816/2018 Art. 24
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning
Personer, der vælger at blive genoptrænet et andet sted end det genoptræningssted, som kommunalbestyrelsen visiterer til, har, hvis mindst en af betingelserne i § 23 er opfyldt, jf. §§ 30 og 31, ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til afstanden til det genoptræningssted, hvor genoptræningen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier.
Stk. 2. Personer, der er henvist til specialiseret genoptræning på sygehus, og som vælger at blive genoptrænet på et andet sygehus end dét, regionsrådet visiterer til, har, hvis mindst en af betingelserne i § 23 er opfyldt, jf. §§ 30 og 31, ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter. Godtgørelsen svarer som minimum til befordringsudgiften til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier.
Stk. 3. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 1, jf. § 23, nr. 2, forudsætter, at afstanden både til eller fra det valgte behandlingssted og til eller fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier, overstiger 50 km.
Stk. 4. Retten til befordringsgodtgørelse efter stk. 2, jf. § 23, nr. 2, forudsætter, at afstanden både til eller fra det valgte behandlingssted og til eller fra det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskriterier, overstiger 50 km.