BEK 816/2018 · Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
BEK 816/2018 Art. 10
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin
Kommunalbestyrelsen i den kommune, som er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorphin (heroin) i medfør af sundhedslovens § 142, stk. 3, yder efter reglerne i §§ 11 og 12 befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandlingen.
Stk. 2. Til patienter, som i medfør af regler fastsat med hjemmel i sundhedslovens § 168, stk. 1, har ret til tilskud til lægelig behandling med diacetylmorphin (heroin) i et andet EU/EØS-land, yder kommunalbestyrelsen godtgørelse af befordringsudgifter som minimum svarende til udgifterne til det behandlingssted i Danmark, hvortil vedkommende ville være berettiget til godtgørelse efter dette kapitel.