BEK 753/2018 Art. 21

Rejsegarantifonden vurderer, hvorvidt en rejseudbyder, der er etableret uden for EU/EØS-området, kan anses for at rette sin virksomhed mod rejsende her i landet, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Vurderingen foretages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012. Den omstændighed, at der er adgang til et netsted på internettet, er ikke tilstrækkeligt. Der kan ved vurderingen især lægges vægt på følgende: 1) Virksomhedens internationale beskaffenhed. 2) At hjemmesiden er på dansk med mulighed for at reservere og bekræfte reservationen på dansk. 3) At priserne er i danske kroner og at betalingen kan ske med danske kroner. 4) At der er oplysning om telefonnummer med angivelse af international landekode. 5) At der har været udgifter til en søge- og annonceringsydelse på internettet med henblik på at give forbrugere, der har bopæl i andre medlemsstater, adgang til den erhvervsdrivendes eller det formidlende selskabs netsted. 6) Anvendelsen af et andet topdomænenavn end det, der anvendes i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er etableret.

Stk. 2. Rejseudbydere etableret uden for EU/EØS-området, der opfylder kriterierne for at blive registreret, må først markedsføre og sælge rejser i Danmark, når de er registreret i fonden.