BEK 635/2018 Art. 12
Fælles bestemmelser om ansvarsforhold, underskriftsforhold, kommunikation og sprogkrav samt modtagelse og offentliggørelse af regnskabsdokumenter
Dokumenter, som Erhvervsstyrelsen har offentliggjort, jf. § 9, er offentligt tilgængelige. Dokumenter, der blot er modtaget, men ikke offentliggjort i henhold til årsregnskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og denne bekendtgørelse, er offentligt tilgængelige inden for rammerne af offentlighedsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Stk. 2. Indeholder årsrapporten for en erhvervsdrivende fond en legatarfortegnelse, er legatarfortegnelsen offentligt tilgængelig, idet årsrapporten i sin helhed er offentligt tilgængelig.
Stk. 3. Om offentlighedens adgang til de dokumenter, som offentliggøres af Erhvervsstyrelsen i henhold til årsregnskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og denne bekendtgørelse, finder bestemmelserne i bekendtgørelsen for Grønland om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen anvendelse, herunder bestemmelser om betaling af gebyr for udskrifter m.v.