BEK 633/2018 Art. 7
Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab
Ved udarbejdelsen af halvårsregnskabet, jf. § 6, nr. 1, kan virksomheder omfattet af § 1, stk. 3, vælge, at halvårsregnskabet; 1) udarbejdes efter den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber, som er vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002, eller 2) som minimum indeholder en balance i sammendrag og en resultatopgørelse i sammendrag, jf. § 5, stk. 1, samt forklarende noter, jf. § 8.
Stk. 2. Hvis halvårsregnskabet udarbejdes efter stk. 1, nr. 2, finder § 5, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse.