Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 626/2018 · Bekendtgørelse for Grønland om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber

BEK 626/2018 Art. 41

Afholdelse af valg til selskabsrepræsentation

In KraftAmtlicher Text

Valgudvalget lader fremstille stemmesedler, på hvilke kandidaternes efternavne er anført i alfabetisk orden. Hvis der sker valg på to lister, skal kandidaternes efternavne være anført i alfabetisk orden for henholdsvis selskabsrepræsentanter og suppleanter. Det skal desuden oplyses, om valget sker på én eller to lister, og hvilke eventuelle fravigelser valgudvalget har besluttet efter § 40, stk. 6 og 7.

Stk. 2. Stemmesedlen skal indeholde oplysning om kandidaternes navn, bopæl, arbejdssted, funktion, faglige tillidshverv i selskabet, den periode, kandidaten opstiller for, og det antal stemmer, der kan afgives efter § 42, stk. 2 og 3. Andre oplysninger må ikke fremgå af stemmesedlen.

Stk. 3. Ved valg på skibe i udenrigsfart kan valgkomitéerne tillade, at der stemmes i lukket kuvert uden anvendelse af de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte stemmesedler.

Stk. 4. Valgudvalget kan i enighed beslutte, at der ikke fremstilles stemmesedler, men at valget gennemføres på en anden måde, som sikrer, at medarbejderne får de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.