BEK 626/2018 · Bekendtgørelse for Grønland om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber
BEK 626/2018 Art. 15
Indledende bestemmelser
Ved valg af selskabsrepræsentanter har enhver medarbejder valgret, hvis den pågældende er ansat i selskabet både på tidspunktet for valglistens offentliggørelse, jf. § 39, stk. 4, og på tidspunktet for valget.
Stk. 2. Ved valg af koncernrepræsentanter har enhver medarbejder valgret, hvis den pågældende er ansat i et koncernselskab både på tidspunktet for valglistens offentliggørelse og på tidspunktet for valget, hvis der sker valg til koncernrepræsentation ved direkte valg.
Stk. 3. Hvis valg til koncernrepræsentation gennemføres ved indirekte valg, udøves valgretten af et valgmandskollegium, jf. § 44.
Stk. 4. Valgudvalget, henholdsvis koncernvalgudvalget, afgør i tvivlstilfælde, om betingelserne i stk. 1, henholdsvis stk. 2, er opfyldt.