BEK 623/2018 Art. 36
Registrering af erhvervsdrivende fonde
Ændres vedtægter, eller ændres registrerede forhold, skal registreringen af ændringerne i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for selskaber m.v. være foretaget senest 5 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet følger af lovgivningen. Ændres regnskabet, finder § 18, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Følgende ændringer kan dog ikke foretages i selvbetjeningsløsningen og skal derfor anmeldes til Erhvervsstyrelsen: 1) Overgang fra en erhvervsdrivende fond til en ikke-erhvervsdrivende fond. 2) Overgang fra en ikke-erhvervsdrivende fond til en erhvervsdrivende fond.
Stk. 2. Med registreringen eller anmeldelsen skal følge dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal der indberettes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
Stk. 3. Ændring af adresse for personer med et dansk CPR-nummer med folkeregisteradresse i Grønland eller Danmark skal ikke registreres eller anmeldes.