Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 582/2018 · Bekendtgørelse om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas, el eller varme

BEK 582/2018 Art. 8

Krav til instrumentejeren

In KraftAmtlicher Text

Ejeren af varmeenergimålere skal for måleinstrumenter, der anvendes til måling af forbrug af varmeenergi, anvende et måleinstrument, som er egnet til nøjagtig måling i den anvendelse, som forventes eller kan forventes. Som grundlag for valget af måleinstrument skal ejeren af varmeenergimålere omfattet af 1. pkt. anvende de af fabrikanten deklarerede værdier, jf. bilag 1, punkt 1.3, og bilag 6, punkt 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4, i bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, for 1) det klimatiske, mekaniske og elektromagnetiske miljø, som måleinstrumentet er bestemt til anvendelse i, samt for strømforsyning og andre påvirkende størrelser, som kan påvirke måleinstrumentets nøjagtighed, og 2) væsketemperatur, væsketryk, flowhastighed og termisk effekt.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte måleinstrumenter er sammensat af overensstemmelseserklærede underenheder, skal ejeren af varmeenergimålerne sikre sig, at de valgte underenheder er kompatible.

Stk. 3. Ejeren af varmeenergimålere skal anvende et måleinstrument af følgende nøjagtighedsklasse, som er fastsat i bilag 6 i bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter, afhængigt af til hvilket anvendelsesområde måleinstrumentet skal bruges: 1) Til måling af varmeforbrug i husholdninger skal anvendes et måleinstrument af nøjagtighedsklasse 3 eller bedre. 2) Til måling af varmeforbrug i erhvervsmiljøer og i lette industrimiljøer skal anvendes et måleinstrument af nøjagtighedsklasse 2 eller bedre.