Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 574/2018 · Bekendtgørelse om organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold

BEK 574/2018 Art. 6

In KraftAmtlicher Text

Driftslederen skal sikre, at animalske biprodukter, der tilføres biogasanlægget, er behandlet inden tilførsel til biogasanlægget eller behandles i biogasanlægget jf. kravene i gennemførelsesforordningens bilag V.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen tillader, at hygiejnisering jf. kravene i gennemførelsesforordningens bilag V, kan erstattes af behandling ved ”andre specifikke krav”, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1 for følgende animalske biprodukter, der er kategoriseret som kategori 3 materiale: 1) Køkken- og madaffald. 2) Æg og ægprodukter. 3) Tidligere fødevarer. 4) Tidligere foder.

Stk. 3. Driftslederen skal sikre, at animalske biprodukter omhandlet i stk. 2, der tilføres biogasanlægget, behandles ved "andre specifikke krav" jf. stk. 2.

Stk. 4. Driftslederen skal sikre, at der udtages prøver af nedbrydningsaffald, der fremkommer ved behandling i biogasanlæg ved "andre specifikke krav" som omhandlet i stk. 2. Driftslederen skal sikre, at nedbrydningsaffaldet, der fremkommer ved behandling i biogasanlægget, overholder de mikrobiologiske krav i gennemførelsesforordningens bilag V, Kapitel III, Afsnit 3, 1 inden det omsættes.

Stk. 5. Driftslederen skal sikre, at nedbrydningsaffald, der fremkommer ved behandling i biogasanlæg ved ”andre specifikke krav” som omhandlet i stk. 2, kun omsættes til anvendelse som organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler i Danmark.