BEK 546/2018 Art. 1
Anvendelsesområde
Varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af varmeudgifter, og som er omfattet af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, skal opfylde de krav, der er fastsat i nærværende bekendtgørelse.
Stk. 2. Varer, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i Tyrkiet, eller med oprindelse og lovlig markedsføring i en EFTA-stat, der er kontraherende part i EØS-aftalen, formodes at være forenelige med denne bekendtgørelse. Anvendelsen af denne bekendtgørelse er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, med senere ændringer.