Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 516/2018 · Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer, som behandles for Politiets Efterretningstjeneste

BEK 516/2018 Art. 4

Generelle sikkerhedsbestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Politiets Efterretningstjeneste skal fastsætte nærmere interne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger i efterretningstjenesten til uddybning af de regler, der fremgår af denne bekendtgørelse. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer. Der skal endvidere fastsættes instrukser, som fastlægger ansvaret for og beskriver behandling og destruktion af ind- og uddatamateriale samt anvendelse af edb-udstyr. Desuden skal der fastsættes retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes tilsyn med overholdelsen af de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat for efterretningstjenesten.

Stk. 2. De interne bestemmelser skal gennemgås mindst én gang hvert år med henblik på at sikre, at de er fyldestgørende og afspejler de faktiske forhold i efterretningstjenesten.