BEK 248/2018 Art. 21
Ydelse og udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud sker efter, at Socialstyrelsen har modtaget anmodning om udbetaling fra tilskudsmodtager.
Stk. 2. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Socialstyrelsen senest 3 måneder efter, at Socialstyrelsen har udstedt tilskudsbrevet. Hvis anmodningen om udbetaling ikke er modtaget i Socialstyrelsen inden for fristen, kan Socialstyrelsen lade tilskuddet bortfalde uden yderligere varsel.
Stk. 3. Udbetaling af tilskud sker til en specifik konto. Har tilskudsmodtager allerede en konto, hvorpå tilskud fra Socialstyrelsen indsættes, skal denne konto anvendes.