BEK 247/2018 · Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer
BEK 247/2018 Art. 155
Kompetencekrav
Den, der udfører idriftsættelse af gasinstallationer i gasinstallationsklasse 7, skal have bestået den kompetencegivende prøve, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 16-18.
Stk. 2. Første gang et apparat idriftsættes, skal indreguleringen foretages af fabrikanten af apparatet eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 4, stk. 3.
Stk. 3. For gasturbiner gælder dog, at personer, der idriftsætter eller indregulerer en turbineinstallation, skal have gennemført kurser hos den pågældende gasturbinefabrikant, som dokumenterer, at der er opnået særlig ekspertise i indregulering og sikkerhedsforhold for de typer af gasturbiner, som skal indreguleres, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v., §§ 17-18.
Stk. 4. Ved installation af gasmotorer kan indreguleringen af gasrampen udføres særskilt af fabrikanten af rampen eller fabrikantens leverandør, hvis denne er en godkendt virksomhed, jf. lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, § 11, stk. 1.