BEK 240/2018 · Bekendtgørelse om gasdistributionsselskaber
BEK 240/2018 Art. 30
Administrative bestemmelser
Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområdet dækkes af afgifter, som opkræves hos gasdistributionsselskaberne, i det omfang gebyrer og indtægter ikke dækker udgifterne, jf. gassikkerhedslovens § 29, stk. 1.
Stk. 2. Til brug for den forholdsmæssige opkrævning af afgifterne efter gassikkerhedslovens § 29, stk. 1, skal gasdistributionsselskabet indberette til Sikkerhedsstyrelsen, hvor mange gasenergienheder selskabet har distribueret til gasinstallationer eller påfyldt gasflasker eller -tanke. Indberetningen skal ske efter Sikkerhedsstyrelsens anmodning.