Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 240/2018 · Bekendtgørelse om gasdistributionsselskaber

BEK 240/2018 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Gasdistributionsselskab: En virksomhed, der ejer eller vedligeholder gasforsyningssystemet, og som distribuerer gas til gasinstallationer i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer. Virksomheder, der fylder gastanke og fylder og distribuerer gasflasker i henhold til gassikkerhedslovens anvendelsesområde, betragtes også som gasdistributionsselskaber. Begrebet omfatter følgende gaskvaliteter i overensstemmelse med bekendtgørelse om gaskvalitet: a) Naturgas: Den, der distribuerer naturgas til gasinstallationer via ledning, gastank eller gasflasker, betragtes som gasdistributionsselskab. b) Bygas: Den, der distribuerer ledningsført bygas til gasinstallationer, betragtes som gasdistributionsselskab. c) Flaskegas: Den, der distribuerer ledningsført flaskegas eller fylder gasflasker eller gastanke, der forsyner gasinstallationer, betragtes som gasdistributionsselskab med begrænset eller udvidet forretningsområde, jf. nr. 2 og 3. d) Biogas: Som gasdistributionsselskab betragtes den, der distribuerer ledningsført biogas eller bionaturgas til i) mere end 10 professionelle slutbrugere, eller ii) mere end én forbruger. e) Brint: Den, der distribuerer brint til gasinstallationer via ledning, tank eller gasflasker, betragtes som gasdistributionsselskab. f) Andre typer og former for gas til anvendelse i en gasinstallation: Den, der distribuerer andre typer og former for gas inden for gassikkerhedslovens anvendelsesområde til gasinstallationer via ledning, gasflasker eller gastanke, betragtes som gasdistributionsselskab. 2) Flaskegasdistributionsselskab med begrænset forretningsområde: En virksomhed, der fylder flaskegas på gasflasker med en tilladelig fyldning på højst 11 kg gas. 3) Flaskegasdistributionsselskab med udvidet forretningsområde: En virksomhed, der fylder gasflasker, distribuerer ledningsført flaskegas eller fylder tanke, der forsyner gasinstallationer.