BEK 179/2018 · Bekendtgørelse om knive og blankvåben m.v.
BEK 179/2018 Art. 2
Ansøgninger til politiet efter lov om knive og blankvåben m.v. § 2, stk. 1, efter denne bekendtgørelses § 14, stk. 1 og § 15, stk. 2, og ansøgning til politiet om fornyelse eller erstatning af en af politiet udstedt tilladelse i medfør af denne bekendtgørelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet anviser (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening efter 1. pkt., afvises af politiet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for politiet.
Stk. 3. Hvis politiet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal politiet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Politiet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4. Politiet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for politiet ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.