BEK 179/2018 · Bekendtgørelse om knive og blankvåben m.v.
BEK 179/2018 Art. 14
De knive og blankvåben m.v., der er nævnt i lov om knive og blankvåben m.v. § 2, stk. 1, må kun indføres med tilladelse fra politiet.
Stk. 2. Dolke og knive, der er nævnt i lov om knive og blankvåben m.v. § 2, stk. 2, kan dog indføres uden tilladelse.
Stk. 3. Indførselstilladelse gives med en gyldighedstid på ikke over 3 måneder. For tilladelse til erhvervsdrivende kan gyldighedstiden dog være 6 måneder. Tilladelsen skal indeholde en angivelse af det, der skal indføres. For så vidt angår tilladelser til indførsel fra lande, der ikke er medlem af EU, skal det fremgå af tilladelsen, at den skal forevises for nærmeste toldekspedition til afstempling ved indførslen.
Stk. 4. Har ansøgeren ikke en tilladelse til knive og blankvåben m.v., kan indførselstilladelse kun gives, hvis ansøgeren har ansøgt om tilladelsen og opfylder betingelserne herfor. Indførselstilladelse kan dog gives på betingelse af, at kniven eller blankvåbnet m.v. deponeres hos politiet med henblik på senere udførsel eller afhændelse.