BEK 168/2018 Art. 4
Kursets form og indhold
Formålet med kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre er, at kursusdeltageren opnår kendskab til 1) familieretlige emner med særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed, 2) samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side, og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side, og 3) lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.