BEK 93/2018 · Bekendtgørelse om udveksling af oplysninger om private karantæner (klubkarantæner)
BEK 93/2018 Art. 4
Autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger modtaget fra andre idrætsklubber
Autoriserede kontrollører skal behandle og opbevare de lister og datamedier, der er nævnt i § 2, stk. 2 og 5, på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for, at uvedkommende personer får adgang til listerne.
Stk. 2. Autoriserede kontrollører skal kvittere for modtagelsen af listerne og datamedierne.
Stk. 3. Oplysningerne over personer, der er meddelt privat karantæne, må ikke uretmæssigt kopieres eller afskrives.
Stk. 4. Listerne og datamedierne med oplysninger over personer, der er meddelt privat karantæne, skal tilbageleveres til den udleverende idrætsklub snarest muligt og senest 24 timer efter idrætsbegivenhedens afslutning.