BEK 72/2018 · Bekendtgørelse om det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten
BEK 72/2018 Art. 1
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Hestevæddeløbssporten: Dansk Trav og Galop Union, der repræsenterer Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop, hestevæddeløbsbanerne og andre, som det særlige bidrag og udlodningsmidler videreformidles til. 2) Hestevæddeløb: Hestevæddeløb, som afvikles på hestevæddeløbsbaner i Danmark, hvorpå der kan udbydes væddemål, jf. § 11 i lov om spil. 3) Udgifter af fælles interesse: Udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne, der har tilladelse til at udbyde væddemål i Danmark, f.eks. løbspræmier, organisationsudgifter, udgifter til billedoptagelser og transmission af hestevæddeløb, dopingbekæmpelse og bekæmpelse af aftalt spil (match-fixing), drift af hestevæddeløbsbanerne, udbygning og forbedring af infrastrukturen på hestevæddeløbsbanerne og uddannelse af hestevæddeløbstrænere, hvis disse udgifter har direkte forbindelse med hestevæddeløb.