BEK 1699/2017 · Bekendtgørelse om tilbagebetaling af tilskud til byfornyelse
BEK 1699/2017 Art. 4
Tilbagebetaling af tilskud, jf. § 3, stk. 1, skal ske i det omfang 1) støttede udlejningsboligers status ændres, hvorved ejendommens værdi forbedres, således at den nye værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen for tilsvarende ejendomme i det forløbne tidsrum, eller 2) førstkommende afhændelse af ejendommen sker til en højere pris end den i § 2, 2. pkt. fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, således at den nye værdi, ud over hvad der kan henføres til den almindelige ejendomsprisudvikling, overstiger den oprindeligt fastsatte værdi, jf. § 2.
Stk. 2. Tilbagebetaling af tilskud, jf. § 3, stk. 2, skal ske efter principperne om opgørelse i stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
Stk. 3. Ved beregningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, tillægges et beløb, som modsvarer prisstigning på ejendommen som følge af yderligere forbedringsarbejder gennemført efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne.
Stk. 4. Tilbagebetaling efter § 4, stk. 1, nr. 2, kan kun pålægges den ejer, der har modtaget tilskuddet.
Stk. 5. Fastsættelse af ejendomsprisudviklingen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed, som kan indhentes hos SKAT eller Danmarks Statistik.