BEK 1696/2017 · Bekendtgørelse om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer
BEK 1696/2017 Art. 8
Enhedsprismærkning for særlige varegrupper
Følgende ikke-fødevarer er undtaget fra kravet om enhedsprismærkning: 1) Varer, som ikke kan opdeles efter mål eller vægt, uden at deres karakter ændres, og for hvilke der ikke er krav om angivelse af nettoindhold. 2) Varer, der er pakket i samme emballage, og i øvrigt varer af forskellig art, hvoraf et bestemt antal sælges til en samlet pris. Dette gælder dog ikke, hvis varerne i samme forretning ligeledes er udbudt til salg hver for sig. 3) Varer, der sælges færdigpakkede i pakninger med et nettoindhold på under 50 g eller 50 ml.
Stk. 2. Følgende fødevarer er undtaget fra kravet om enhedsprismærkning: 1) Færdigretter. 2) Retter til tilberedning, når ingredienserne sælges i samme emballage. 3) Varer af forskellig art, der er pakket i samme emballage, og i øvrigt varer af forskellig art, hvoraf et bestemt antal sælges til en samlet pris. 4) Småbrød, kager og konditorvarer, der ikke udbydes færdigpakket. 5) Frugt og grøntsager, der udbydes stykvis, i bundter eller potter. 6) Varer, som før brug kræver tilsætning af andre produkter end vand.