BEK 1653/2017 · Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.
BEK 1653/2017 Art. 8
Certificering
Styrelsen kan certificere en ansøger, der ikke har gennemført modul 1, jf. § 12, i det uddannelsesforløb, der er nævnt i §§ 12-15, hvis ansøgeren kan dokumentere at være i besiddelse af det kendskab og den forståelse for tilsynsopgavens varetagelse, der opnås gennem deltagelse i dette modul.
Stk. 2. Styrelsen kan certificere en ansøger, der ikke har gennemført modul 2, jf. § 13, modul 3, jf. § 14 eller modul 4, jf. § 15, i uddannelsesforløbet, hvis ansøgeren kan dokumentere på anden måde at have erhvervet de kompetencer og det kendskab til tilsynsopgavens varetagelse, som opnås gennem deltagelse i disse moduler.
Stk. 3. Ved vurderingen efter stk. 2 lægger styrelsen vægt på ansøgernes kendskab til og erfaring med evaluering af undervisning eller varetagelse af tilsynslignende opgaver.