Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1653/2017 · Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

BEK 1653/2017 Art. 6

Certificering

In KraftAmtlicher Text

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (styrelsen) certificerer efter indstilling fra skoleforeningerne for de frie grundskoler en tilsynsførende, der 1) opfylder kravet i lovens § 9 c, stk. 2, nr. 1, om at have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at den pågældende er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau, jf. § 7, 2) opfylder kravet i lovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, om at beherske dansk i skrift og tale, jf. dog stk. 2, og 3) har gennemført det uddannelsesforløb, der er nævnt i §§ 12-15, jf. dog § 8.

Stk. 2. Styrelsen kan udstede en betinget certificering i de tilfælde, hvor en valgt tilsynsførende ikke har gennemført uddannelsesforløbet nævnt i §§ 12-15, men hvor forløbet agtes gennemført på førstkommende uddannelsesforløb efter valget af den tilsynsførende. Tilsvarende gælder ved gencertificering af en tilsynsførende, hvor styrelsen i særlige tilfælde kan udstede en betinget gencertificering. Den tilsynsførende kan først tiltræde hvervet, når denne meddeles den endelige certificering eller gencertificering.

Stk. 3. En ansøger, som ønsker certificering til at føre tilsyn med tyske mindretalsskoler eller med skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, skal over for styrelsen dokumentere at være i besiddelse af de nødvendige sproglige forudsætninger herfor.

Stk. 4. Certificering som tilsynsførende gives for en periode på 5 år. Certificeringen kan begrænses, således at den pågældende alene certificeres til at føre tilsyn med skoler med et andet nærmere angivet undervisningssprog end dansk.

Stk. 5. En certificeret tilsynsførende kan føre tilsyn med en eller flere frie grundskoler, dog højst fem skoler ad gangen, jf. lovens § 9 b.