BEK 1653/2017 · Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.
BEK 1653/2017 Art. 23
Digital tilsynserklæring og honorering
Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, medmindre skolen har fået godkendt et andet undervisningssprog, jf. lovens § 2, stk. 3, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg med angivelse af i hvilke klasser og hvilke fag tilsynet har overværet undervisningen. 4) Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af lovens § 8 a, stk. 5, historie. 5) Tilsynets vurdering af om skolens samlede undervisning ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 6) Tilsynets vurdering af om skolen overholder kravet i lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., om frihed og folkestyre. 7) Tilsynets vurdering af om skolen overholder kravet i lovens § 2, stk. 3, om at undervisningssproget er dansk. 8) Donationer til skolen, jf. lovens § 9 d, stk. 5, herunder donationer i form af kontantbeløb, varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v. Oplysninger om forældres frivillige arbejde i form af rengøring, reparationer m.v. på en skole skal ikke fremgå af tilsynserklæringen.